Charlottenlund Fort

Charlottenlund Fort (oprindelig Charlottenlund Batteri) anlagdes i årene 1886-88 som led i Københavns Søbefæstning, hvor det indgik sammen med Middelgrundsfortet og Kastrup Batteri i den mellemste forsvarslinie. Sammen med det nordligere beliggende Hvidøre Batteri, Taarbæk Fort og Flakfortet udgjorde Charlottenlund Fort og de her nævnte værker søbefæstningens nordlige søfront, og havde til opgave at hindre fjendtlige søstridskræfter i at trænge ind i sejlløbet, Renden og videre ind til København ad søvejen. Foruden forternes artilleri påregnedes anvendt udstrakte minespærringer.

Selve fortet bestod af et ca. 300 m langt og ca. 130 m bredt afrundet sekskantet areal, omgivet af en ca. 25 m bred og 3 m dyb vandgrav.

Charlottenlund Fort var oprindeligt bestykket med 4 stk. 35.5 cm kanoner, der var anbragt på hver side af en stor travers, der på toppen havde batteriets ildledelsesanlæg og rummede ammunitionsmagasin og telegrafstation. Sekondærarmeringen bestod af to 15 cm kanoner, to 47 mm kanoner og fire 4- pundige forladekanoner.

I årene 1911-12 ombyggedes og ombestykkedes værket, der som hovedbestykning fik 12 stk. 29 cm haubitser, fire 120 mm kanoner, en 47 mm luftværnskanon og tre 37 mm kanoner. De 12 stk. 29 cm haubitser er heldigvis bevaret (som det eneste af anlæggene i befæstningen) med 8 stk. nord og 4 stk. syd for ammunitionsdepotet (travers). Depotet er 16 m højt og mod Øresund er det beskyttet af en 30 m tyk jordvold!

Nogle underjordiske gange (poterner) forbandt ammunitionsmagasinerne med kanonstandpladserne, således at ammunitionen lettere kunne transporteres fra depotet og hen til kanonerne (haubitserne). Ved ombygningen i 1911 fik fortet (som tidligere nævnt) 4 stk. 120 mm kanoner, der i modsætning til haubitserne skød i flade baner mod mål på søen, som haubitserne kun kunne holde under ild ved "kastning", som det hedder, i krumme baner, der muliggjorde projektilernes lodrette nedslag i målet.

Til skydning (kastning) om natten var fortet udrustet med 3 store elektriske projektører. Endvidere havde det 3 afstandsmålere indbygget i pansertårne, som endnu ses, dels på den store dels på de mindre traverser.

Til selvforsvar havde fortet 2 stk. 75 mm kanoner i voldhjørnerne ind mod land, mens graven om fortet kunne bestryges og belyses fra maskingeværer og projektører, der var anbragt i de såkaldte "kaponierer", de to små jernhytter der ses ved voldens fod ind mod land og cementhulen i den ydre gravskråning mod søen.

Charlottenlund Batteri havde en bemanding på 179 mand af Kystartilleri Regimentet, som var indkvarteret i barakker, opstillet i fortets gård, men efter ombygning i 1909 øgedes bemandingen til 300 mand, og var under 1. Verdenskrig på 395 mand.

Som haubitserne ses i dag, står de alle i kastestilling. Når de skulle lades, måtte deres munding sænkes til omtrent vandret plan, så skuddet kunne føres ind bagfra.

Fortet nedlagdes i 1932 og overgik derefter til Gentofte Kommune.

Charlottenlund Strandpark

Strandarealet hørte oprindelig til "Gentofte Dyrehave ved Stranden" oprettet i 1622 af Kong Christian IV, senere til "Gyldenlund" det nuværende Charlottenlund Slot.

Ved anlæggelsen af fortet i 1886 overgik den sydlige del af strandarealet til krigsministeriet, medens den nordlige del forpagtedes af Kronprins Frederik - den senere Kong Frederik VIII, som lod strandparken planere og udlægge til køkkenhave.

I 1933 overtog Gentofte Kommune vedligeholdelsen og administrationen af hele strandparksområdet (ca. 113 ha) fra Statsministeriet, efter at køkkenhaven i 1926 og fortet i 1932 var åbnet for publikum.

På selve fortarealet er opført en restaurant, tegnet af Arne Jacobsen.

I 1950 etablerede kommunen en campingplads (0,6 ha) i fortets "grønnegård". Desuden afholdes her i sommerhalvåret en del friluftskoncerter og er sammen med "fluepapiret" et yndet udflugtsmål.